Juni 1913 — Den Internationale Kvindestemmerets-Alliances 7de Kongres, Budapest, Ungarn

[Tale holdt som offisiell utsending fra den norske regjering]

Madame President!
Mine Damer og Herrer!

Jeg er kommet hid til dette Møde for at overbringe den norske Regjerings Hilsen og dens Ønske om heldbringende Resultater af Kongressens Forhandlinger og Beslutninger.

I vort Land er nu Kvinderne blevne fuldt ligeberettiget med Mænd hvad Stemmeretten angaar.

I Løbet af tolv aar har vi avanceret fra begrænset kommunal Stemmeret til almindelig kommunal og statsborgerlig Stemmeret, paa fuldt lige Vilkaar med Mændene.

Og det er kun 17 Aar siden Kvinderne overhovedet fik ret til at stemme, nemlig angaaende Brændevinssamlagenes Oprettelse eller Nedlæggelse.

I Løbet af en Menneskealder har den offentlige Mening ændret sig i den Grad, at nu ingen Stemme høres imod disse Kvindernes nye Rettigheder.

Da Storthinget vedtog statsborgerlig Stemmeret for Kvinder i 1907, var det bare en af Repræsentanterne, som vovede at tale imod, og hans Argumenter blev af Forsamlingen mødt med Latter.

Dette var for sex Aar siden.

To Stortingsvalg har fundet Sted siden Kvinder fik Stemmeret.

Og nu har alle politiske Partier optaget paa sine Programmer lige Stemmeret for Kvinder som for Mænd,
alle Storthingets Medlemmer er valgt paa dette Program.
Regjeringen har foreslaaet en Ændring af Grundloven til Opnaaelse af lige Stemmeret for Kvinder,
Komiteen har enstemmig indstillet paa Forslagets Vedtagelse, og for syv Dage siden har vort Storthing enstemmig vedtaget Forslaget.

I spørger, om Kvinders Stemmeret har vist sig at være til Gavn!

I 17 Aar har Kvinder havt Stemmeret i Norge i offentlige Anliggender. Et Folk, som har prøvet Virkningerne af Kvinders Stemmeret ved fire kommunale Valg og to Storthingsvalg, foruden ved en Række specielle kommunale Afstemninger, finder dens Resultater saa gode, at allepolitiske Partier, ja hele Nationen med en Mund siger:

Vi giver Kvinderne almindelig Stemmeret og Valgbarhed paa samme Betingelser som Mænd.

Kan noget bedre Bevis gives for de gode Virkninger af Kvinders Stemmeret.

Hvis Kvinderne ikke havde benyttet godt og forstandigt den Stemmeret, som de havde faaet, – vilde man ikke have indrømmet dem flere eller større Rettigheder.

Jeg vil citere, hvad Hr. Bryggesaa, Chefen for Kirke- og Undervisningsdepartementet, skriver om Sagen:

«Neppe nogen av de større reformer, som i den senere tid er gjennemført i vort land, har vundet en saa udelt anerkjendelse, som indførelse av almindelig stemmeret for kvinder. Saken møtte naturligvis stærk motstand fra først av; men kvinderne havde ved sit arbeide i skolens tjeneste, i sykepleien, i arbeidet for humanitære formaal i det hele, saavelsom i de forskjellige forretningsbrancher, lagt for dagen en saadan intelligens og dygtighet, at motstanden tilslut maatte vike. Stortinget gik dog meget forsigtig frem. I 1901 gav det kvinderne stemmeret i kommunale anliggender; men begrænset stemmeretten noksaa stærkt. Kvindernes deltagelse i kommunevalgene viste baade interesse og skjønsomhet, og følgen var, at Stortinget allerede i 1907 vedtok en ændring i grundloven, hvorefter kvinder fik statsborgerlig temmeret paa de samme betingelser, som de der var opstillet for den kommunale. Ogsaa dette skridt viste bare gode følger, og i 1910 gik derfor Stortinget til utvidelse av den kommunale stemmeret til almindelig (betingelserne de samme som for mænd). Iaar staar alle politiske partier i Norge samlet om kravet paa almindelig statsborgerlig stemmeret for kvinder, og dermed er dette spørsmaal endelig løst i vort land.

Den forsigtige og forsøksvise maate, hvorpaa her i Norge er arbeidet for denne sak med de følger, at flere og flere har sluttet sig til saken efterhvert som erfaringer er høstet om gavnligheten av kvindernes deltagelse i valgene, taler et tydeligere sprog end en hvilkensomhelst avhandling om spørsmaalet kan gjøre. Jeg skal derfor ikke her gaa nærmere ind paa spørsmaalet, men bare uttale, at jeg føler mig overbevist om, at fremtiden vil yderligere bekræfte de gode erfaringer som allerede er høstet.»

Jeg kunde citere lignende gunstige Udtalelser fra alle vore fremtrædende Politikere, hvis de to Minutter, som staar til min Raadighed, havde tilladt det.

Og vi Kvinder har mærket, at vi nu lettere end før opnaar det, vi behøver for vort Arbeide til Samfundets Bedste.

Og vi er glade og stolte over, at vort Lands Mænd har havt saa megen Tiltro til Kvindernes Fædrelandskjærlighed og Almenaand, at de har git os de samme Rettigheder, som de selv har.

Vi gaar fremad, langsomt, mange siger for langsomt. Men stadig er vi paa Fremskridtets Vei til det store Maal: Mænd og Kvinder som jevnbyrdige Borgere, der arbeider ærlig og trofast sammen for Hjem og Fædreland.

Hver Gang vi finder en Hindring paa Veien, et gammelt Stængsel, som har holdt Kvinderne indespærret, – arbeider vi, til vi har faaet dem fjernet, og Veien er klar.

Intet kan bedre vise den Stilling, som Kvinderne nu indtager i Norge, end det, at Regjeringen sender to officielle Repræsentanter til denne «Internationale Kongress» for Kvindernes Rettigheder.

Norge siger idag det samme som for til de andre Lande:

Følg vort Exempel!

Gjor Eders Landes Kvinder til frie Borgere!

Vi er glade og stolte over at være kommet saa langt – over at have øvet Retfærdighed mod Kvinderne!

Følg med Tillid i vore Fodspor; I vil høste Nytte deraf i enhver Retning og øge denne og fremtidige Generationers Lykke.

Vi haaber, at det store og intense Arbeide for Sagen her i det skjønne Ungarn snart maa krones med Held.

Vi haaber, at Ungarn snart vil følge vort Eksempel og give den medborgerlige Frihed til sine prægtige, intelligente Kvinder!

Kilde: Trykksak fra Norsk Landskvindestemmeretsforening — Indberetning om den Internationale Kvindestemmerets-Alliances 7de Kongres, afholdt i Budapest i Juni 1913.

Virksomme Ord: Norske Politiske Taler, http://virksommeord.no.