Select Page

Mænd og Kvinder nu sammen

6. maj 1915 — I Anledningen af Kvinders Valgret, Grundlovsændring, der gav kvinderne valgret og valgbarhed, Folketingets, København, Danmark

 

Paa denne for os saa betydningsfulde Dag, da danske Kvinders politiske Valgret er en fuldbyrdet Kendsgerning, har vi som Talsmænd for Tusinder af Kvinder ønsket at udtale for Danmarks Regering og Rigsdag vor Glæde over den fulde politiske Borgerret, som den nye Grundlov giver Kvinderne.

Vi værdsætter i fuldeste Maal denne Valgret, som aabner os Mulighed for Indflydelse paa Landets Love, der gælder for Kvinder, saavel som for Mænd.

Det har været os en stor Tilfredsstillelse at se alle Partier staa enige i denne Sag, og det er vor Forventning, at det Lovgivningsarbejde, som Mænd og Kvinder nu sammen skal tage op, vil blive øvet med fuld Hensyntagen, saavel til kvindelige som til mandlige Synsmaader og Interesser.

Vi er os bevidst, at der følger Ansvar og Pligter med de nye Rettigheder, og vi udtaler som vort Haab og vort alvorlige Ønske, at Kvindernes Deltagelse i det politiske Liv maa blive til Lykke for Land og Folk.

 

 

Source:  Danmarkshistorien, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet, Danmark